Og vi nåede både til Ungarn og Pannonia og hjem igen… dog ikke helt som planlagt!
Thomas brillierede med kongestyrtet over alle i Racebuds’ historie og brækkede kraveben godt og grundigt – og hertil en lille frisk hjernerystelse! Så det blev til en halv, men indtil da temmeligt vellykket, racetur, hvor vi de første dage med fantastisk vejr alle tre kunne barbere sekund efter sekund af vores tider fra sidste år… Endda så vel, at to ud af tre mål blev nået… og dét trods styrtet midtvejs under opholdet…
Efter styrtet blev det ikke heeelt til så meget race som ønsket – og for Thomas’ vedkommende var det slut for dén gang med at svinge duc’en rundt på Pannonia Ring. I stedet kunne han nyde sponge baths på nærmeste hospital og en masse smertestillende, så han kunne klare køreturen hjem i den lille tætpakkede – dog helt igennem enestående – transporter på et fyldt forsæde!
… Og så gik tiden herefter ligesom med det! Der skulle skrues lidt på kravebenet, og indsættes lidt letvægts-race-metal – dog ikke fra Marchesini, som han ellers havde ønsket sig… Raceteamet blev midlertidigt amputeret, og racedagene blev henover sommeren ikke til så mange, som det var sig ønskeligt 
Meeen det blev da til et par ekstra (og vellykkede!) dage for undertegnedes vedkommende henover sommeren, og da vi så endeligt kunne melde klar for hele Racebuds’ vedkommende, måtte vi straks afsted med jernhestene igen. Denne gang dog “kun” en enkelt og halv dag til Sverige, men ikke desto mindre SKØNT at være afsted igen allesammen.
Turen blev dog umådeligt kort, da Keld allerede i starten af 2. pas foretog forsøg på overgåelse af det eksisterende kronede kongestyrt fra Thomas og derfor (endnu en gang!) måtte afsted med en skånsk ambulance – denne gang mod Malmö Sygehus. Heldigvis slap han (mod alle forventninger!) med en gigantisk forstuvet elefantfod og strenge formaninger og forbud mod at overanstrenge den de næste 6 uger… Og så var vi igen 2 på teamet!
Og tiden går, klokken slår, pengepungene knirker fartruende og racedagene er udeblevet lidt for meget (var der nogen, som tænkte finanskrise, da de trak de planlagte arrangementer i land!?). MEN nu er det så endeligt tid igen… for Thomas’ og Kelds vedkommende.. ÆV
Afsted det går endnu en gang den kommende weekend mod Sverige, denne gang til Anderstorp for heldige dem, mens jeg skal sidde og sukke hjerteskærende dybt herhjemme, fordi jeg ikke kan komme med…
Selvfølgeligt har jeg MotoGP til at underholde mig denne weekend, men det er nu engang ikke heeelt det samme at se på motorløb som i stedet at lade som om, man selv deltager i et på banen (omend en egens formåen lader meget tilbage at ønske!). Til gengæld formår jeg udmærket at smile lidt for mig selv ved tanken om, at mine Racebuds guys formentligt har det fremragende for fuld fart på Anderstorp… denne gang dog gerne uden styrt?! Tak…
HJERTESUK (og lille smil!) fra Pia
